Mmmm..... cookies...

12. november 2021

Ny afdelingsbestyrelse i afdeling 608 Dyringparken

Kære beboer i afd. 608


Ny bestyrelse
:

Afdelingen har fået ny bestyrelse, bestående af: Harun Muharemovic (formand), Svend Dyrholm, Juro Gubo, Songül Yildirim, Admir Ramic, Yvonne Nielsen og Karina Frederiksen. Vi glæder os til arbejdet.

 

Parkeringspladser:

Især parkeringsproblematikken er meget vigtig for os at få styr på. Flere af os har oplevet at sidde og vente længe i vores biler i de kolde aftener på vej hjem fra arbejde i håbet om, at der bliver en plads ledig. Derfor arbejder vi først efter en kortsigtet plan, der handler om at finde steder, hvor vi kan tegne pladser op akut med mindst mulige omkostninger for afdelingen.

 

Vi arbejder også med en langsigtet plan, som højst sandsynligt skal op på et ekstraordinært afdelingsmøde, da det er større ændringer, der skal til, og som kommer til at koste lidt mere, hvis der skal være plads til alle. På vores næstkommende bestyrelsesmøde vil bestyrelsen også gennemgå afdelingens parkeringsreglement for at se, om vi kan lave ændringer, der afhjælper problemet med manglen på P-pladser.

 

Gårdmiljø og legepladser:

Noget af det bedste ved vores afdeling er det store og rummelige gårdmiljø, hvor børnene kan lege, mens forældre og andre beboere hygger sig over en god snak og en kop kaffe. Men vores legepladser og gårdmiljø trænger til en opfriskning, og derfor er bestyrelsen i gang med at undersøge mulighederne og lave en proces for nye legepladser og hvordan vi inddrager børnene og deres forældre på bedst mulig vis.

 

Nye lokaler og afdelingsbestyrelsens hilserunde:

Afdelingsbestyrelsen flytter lokaler fra Dyringparken 2 til Dyringparken 64, st. mf. fra december 2021. Vi glæder os til at flytte ind i de nye lokaler, og til at byde jer beboere indenfor til en kop kaffe og en god snak. Der vil blive meddelt besøgstider ud på et senere tidspunkt.

 

Afdelingsbestyrelsens medlemmer har besluttet, at vi vil hilse på alle beboerne. Derfor kan du forvente, at vi inden for det næste stykke tid banker på hos dig og hilser på. 

 

Husk, at afdelingsbestyrelsen altid kan kontaktes på 608.0@bbsel.dk

På vegne af bestyrelsen 

Harun Muharemovic
Formand, afd. 608 Dyringparken.